Pigmentforandringer og ujævn hudtone kan opstå som følge af solskader, hormonelle
forandringer eller aldring og viser sig ofte som mørkere områder på huden, kendt som hyperpigmentering.
Når solens stråler rammer hudens melaninproducerende celler, danner huden pigment(melanin) som en naturlig form for UV-beskyttelse – det er denne proces, der giver huden en solbrun farve. Dog kan gentagen og intens soludsættelse uden beskyttelse overstimulere melaninproduktionen, hvilket skaber en ophobning af pigment, der fører til mørke pletter og ujævn hudtone, også kendt som pigmentforandringer.
Gentagen solpåvirkning uden solbeskyttelse svækker desuden hudens struktur og elasticitet, hvilket fremskynder aldringsprocessen.